Efterlyst: Ingen spor af farlig flugtfange
Den 31-årige Ziad Mohamad El Kassem, der lørdag ved 17-tiden flygtede fra Psykiatrisk Afdeling E32 i Vejle, er stadig på fri fod.
Sydøstjyllands Politi oplyser her til morgen til newsbreak.dk, at der kun har været gandske få henvendelser i sagen, som ikke har ført til noget. Derfor er politiet fortsat meget interesseret i at få henvendelser fra offentligheden, så Ziad Mohamad El Kassemkan blive fundet igen.
Det var i forbindelse med træning i afdelingen fitnesslokale, at det lykkedes den 31-årige mand at undvige via et åbenstående vindue. Manden betegnes som farlig, hvorfor man ved antræffelse ikke skal forsøge at kontakte ham, men i stedet tage kontakt til politiet på telefon 114.
Ziad Mohamad El Kassem beskrives som en mand, 31 år, 180 – 185 cm. høj, almindelig af bygning, mørkt kortklippet hår, og med tatoveringer på krop og arme. Han var ved flugten iført sort træningstøj.
Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.