Elever evakueret fra folkeskole

De tager ingen chancer - nu har alle elever forladt skolen

Udgivet Opdateret

Elever blev mandag morgen evakueret fra Frederiksodde Skolen i Fredericia. 

Det skriver Fredericia Dagblad. 

Her fremgår det, at der er tale om loftsplader, der er faldet ned i de pavilloner, som skolen bruger som satellit-lokaler til skolen. 

- Der er faldet nogle loftsplader ned i gangarealet, så vi tager ingen chancer. Virksomheden, der har leveret pavillonerne, er blevet pålagt hurtigt at finde ud af, hvad der er galt, siger næstformand i børne- og skoleudvalget Cecilie Roed Schultz til mediet. 

Alle elever har nu forladt skolen.

Afdelingen rummer 50 elever.

Powered by Labrador CMS