Elever: Flere i klassen forringer faglighed og trivsel
En elev fra eller til. Antallet af elever i en folkeskoleklasse kan have stor betydning for, hvor mange spørgsmål den enkelte elev kan nå at stille læreren.
Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, er ikke begejstret for nye tal, der viser, at antallet af skoleklasser med mere end 24 elever er steget over de seneste år.
»Selv om man kan sige, at de her tal ikke er katastrofale, så er de et tegn på, at det går den forkerte retning,« siger hun.
Tal fra Undervisningsministeriet viser ifølge Jyllands-Posten, andelen af klasser med mere end 24 elever steget fra 23 procent til 26,5 procent. I samme periode er den gennemsnitlige klassestørrelse fra 2010/2011 til 2013/2014 er steget fra 20,7 elever til 21,5 elever.
»For os betyder det, at man går i en stor klasse rigtig meget. Det kan gå ud over fagligheden, trivslen og bare været rigtig træls. I Danske Skoleelever mener vi, man maksimalt bør have 22 elever i hver klasse, hvilket er betydeligt lavere end de 28 elever, man kan have i dag,« siger Miranda Wernay Dagsson.
Socialdemokraterne og SF turnerede under valgkampen i 2011 med mærkesagen, at der skulle være to lærere i undervisningen for de mindste elever og højst 24 elever i hver klasse. Venstre beskylder partierne for løftebrud, og Miranda Wernay Dagsson ærgrer sig også over, at de politiske ønsker ikke er blevet realiseret.
»Det er positivt, at man snakkede om det, men så skal man også have det ført ud i virkeligheden. Jeg håber, det er noget, politikerne vil blive ved med at kæmpe for, og som de gør noget ved,« siger hun.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har pointeret over for Jyllands-Posten, at klasseloftet på 24 elever ikke blev en del af regeringsgrundlaget, da Socialdemokraterne og SF dannede regering med de Radikale. Samtidig understreger hun, at den gennemsnitlige klassekvotient ligger et stykke under 24.
