Er du curlingforælder? Så er du ikke alene
Børn, der får meget hjælp af deres forældre, klarer sig godt sammenlignet med andre børn, viser ny analyse.
Hvilken slags forælder er du? Og hvilke børn er produktet af dig og den eventuelle anden forælder?
Indgår ordet ‘curling’, så skal du måske slet ikke være så bange igen.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en ny analyse foretaget af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Unge, som får meget hjælp fra deres forældre og selv hjælper til derhjemme, trives bedst, både personligt og i deres uddannelse, oplyser Vive.
Unge, der flytter tidligt hjemmefra, er til gengæld en udsat gruppe. Det viser den ney analyse, som bidrager med viden til Børne- og Socialministeriets initiativ ”Opdragelsesdebatten”.
Kommer fra ressourcesvage hjem
Analysen viser, at unge, der flytter tidligt hjemmefra, kommer fra mindre ressourcestærke hjem, og de har oftere forældre, der er skilt. De trives gennemsnitligt dårligere personligt og uddannelsesmæssigt end hjemmeboende unge.
“De har en dårligere psykisk trivsel, har i højere grad prøvet hash, er oftere droppet ud af deres uddannelse og har dårligere karakterer med sig fra folkeskolen”, skriver Vive.
– Sammenhængen mellem tidlig fraflytning og dårligere trivsel skyldes ikke nødvendigvis selve det at flytte hjemmefra. Vi kan blot konstatere, at de samlet set er en udsat gruppe, der i højere grad er i risiko for marginalisering, siger Karen Margrethe Dahl, som er analytiker hos VIVE og står bag analysen.
Hvad med curlingforældrene?
Et andet af analysens fokusområder er begrebet curling-forældre.
– Der findes ikke en præcis definition af begrebet curling-forældre, men vi har ved at udnytte det indsamlede datamateriale forsøgt at indfange nogle af de karakteristika, som man typisk knytter til det nogle i daglig tale kalder ”curling-forældre”. Curling-familien er kendetegnet ved et højt niveau af hjælp fra forældrene til de unge, og omvendt er der en relativ lav deltagelse i husarbejde fra de unges side, forklarer Karen Margrethe Dahl.
Curlingforældre udgår 6 procent
Andelen i det indsamlede datamateriale, der på den baggrund kan siges at tilhøre curling-familie-kategorien, udgør 6 procent og er således ikke meget udbredt blandt familier med unge.
Forskerne bag analysen definerer curlingforældre som dem, der i høj grad hjælper deres børn, men i lav grad får deres børn til at deltage i det huslige arbejde.
Hyppigere i højere socialklasser
Analyserne viser, at curling-familierne lidt hyppigere er at finde i familier med et højt uddannelsesniveau og i kernefamilier. Det samme gælder for familier, hvor forældrene yder et højt niveau af hjælp, og hvor de unge selv deltager i husarbejdet. Omvendt er niveauet af forældrehjælp lavere i familier med lavt uddannelsesniveau og i skilte familier.
– Vores analyse viser, at der ikke er grund til at tro, at et højt niveau af forældrehjælp har en negativ betydning for unges personlige og uddannelsesmæssige trivsel, siger Karen Margrethe Dahl fra VIVE.
På opfordring fra socialministeren
Analysen fra Vive er ifølge Politiken blevet til som led i børne- og socialminister Mai Mercados (K) igangværende opdragelsesdebat.
Formand for ministerens debatpanel, forfatter Sofie Münster vurderer, at Vive’s analyse viser, at den ophedede debat om curling ikke altid står mål med virkeligheden.
– Når debatten koger, kan man let få det indtryk, at vi nærmest alle sammen curler vores børn. Karikerede eksempler på curlingforældre gør debatten polariseret og spærrer for, at vi diskuterer det mest relevante: at undersøgelse på undersøgelse viser, at mange børn er udfordret af for eksempel stress, ensomhed, usikkerhed og søvnunderskud. Hvordan hjælper vi vores børn med det?, siger hun til Politiken.