Evenepoel vinder PostNord Danmark Rundt

Evenepoel vandt lørdag både enkeltstarten og sikrede sig den samlede sejr i PostNord Danmark Rundt

Remco Evenepoel er årets vinder af Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt.
Remco Evenepoel er årets vinder af Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt.
Udgivet Opdateret

Det belgiske cykelfænomen Remco Evenepoel er årets vinder af Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt.

Den 21-årige Quick-Step-rytter havde før den afsluttende enkeltstart på godt 11 kilometer på Frederiksberg et forspring på over halvandet minut, og det var derfor blot en formssag at sikre den samlede sejr på 5. etape.

Alligevel tog han sin anden etapesejr i løbet, da han lige nøjagtig slog Søren Kragh Andersen (Sunweb) med et sekund på enkeltstarten.

Dagens tredjeplads gik til Mads Pedersen (Trek) seks sekunder efter, og det var nok til, at han rykkede op på løbets samlede andenplads.

Den sidste plads på podiet gik til hollandske Mike Teunissen (Jumbo-Visma).

Powered by Labrador CMS