Fænomen vender tilbage på de danske veje

Det ser ifølge Vejdirektoratet ud til, at danskerne igen skal begynde at regne med myldretid på de danske veje.

Udgivet Opdateret

I forbindelse med coronavirus blev mange sendt hjem. Det har betydet, at der ikke har været det pres på vejene, som der vanligt er.

Desværre ser det ifølge Vejdirektoratets nyeste trafiktal ud til, vejene igen er ved at være fyldte. Det betyder, at danske bilister skal til at påregne myldretiden.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Myldretid er tilbage

I takt med regeringens genåbning af landet, har flere og flere bilister bevæget sig ud på de danske veje, når de skal til og fra arbejde. Det kan ses på Vejdirektoratets seneste trafiktal.

– Vi kan se på vores trafiktal fra sidste uge, at der igen er trængsel på vores mest befærdede motorveje både om formiddagen og om eftermiddagen, siger afdelingsleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet.

På de mest trafikerede motorveje er der altså udsigt til, at bilister igen skal til at tænke myldretid ind i planlægningen.

Det gælder for Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen, Fynske Motorvej og Østjyske Motorvej ved Aarhus.

Trafikken vokser

På de mest trafikerede motorveje er trafikken steget med mellem 15 og 30 procent de sidste par uger.

– Det er vores vurdering, at især personbiltrafikken vil fortsætte med at stige i takt med, at samfundet åbner mere og mere op. Vores anbefaling til trafikanterne er derfor, at de atter skal til at indregne myldretiden i planlægningen af deres rejse, når de skal til og fra arbejde, siger Kasper Rosenstand.

Den samlede trafikmængde ligger kun 18 procent under niveauet umiddelbart før samfundet blev lukket ned.

Også antallet af lastbiler og varebiler er også steget. Faktisk er der flere af dem på vejene, end der var i februar.

Powered by Labrador CMS