Far prostituerer fireårig datter

"Det er meningen, at en far skal beskytte, ikke udnytte sin datter."

Heldigvis fandt en betjent hende.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En far fra Wisconsin prøvede at sælge sin fireårige datter til prostitution. Han blev fredag idømt 60 års fængsel for prostitution af et barn.

Den 30-årige far havde lagt en annonce op på Craigslist, der svarer til Den Blå Avis, i 2015. Annoncen havde titlen “Leg med fars lille pige”.  Det skriver Chron.com.

Bedøvede pigen

En undercover-betjent fandt annoncen og skrev til faderen over mail. I de emails fortalte faren, at pigen var yngre end 10, og at han ville give hende sovemedicin inden mødet.

Faderen fortalte betjenten, at det kostede $1.000 (6.000 kroner) for to timer med datteren. Faren skrev også, at pigen nok var for ung til sex, men at alt andet var okay.

Betjenten tog hjem til familien på et aftalt tidspunkt. Her tjekkede pigens far, at betjenten havde betalt det fulde beløb og viste ham så hen til et rum, hvor pigen lå på en seng. Pigen virkede til at være påvirket af et ukendt stof.

– Den her sag knuser mit hjerte, fortæller en af anklagerne på sagen og fortsætter:

– Det er meningen, at en far skal beskytte, ikke udnytte, sin datter.

Faderen er blevet idømt 60 års fængsel og har mulighed for prøveløsladelse efter 45 år.

Powered by Labrador CMS