Flere dræbt i skuddrama: Mareridt i Schweizisk landsby

Foto: ANTHONY ANEX/Scanpix
Udgivet Opdateret

Schweizisk politi melder om flere døde efter et skyderi lørdag aften i den lille by Würenlingen.

Lørdag aften fandt et skuddrama sted i den lille by Würenlingen i det nordlige Schweiz, hvor flere mennesker mistede livet.

Det skriver den regionale avis Aargauer Zeitung.

Skudepisoden foregik omkring klokken 23, hvor naboer hørte skud og tilkaldte politiet.

Politiet kan indtil videre ikke fortælle meget, bortset fra at alle omkomne er voksne, og at ligene blev fundet i og omkring et hus på Langackerweg i den lille by med 4300 indbyggere.

Politiet har hele natten arbejdet på stedet, og forventer at afholde et pressemøde søndag eftermiddag.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS