Flertal splintres: K vil blokere kommuneaftale

Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Udgivet Opdateret

Partiet vil ikke lægge stemmer til en aftale, som medfører stigende grundskyld.

Venstre-regeringen får ikke De konservatives opbakning til en aftale om kommunernes økonomi for 2016.

Partiet meddeler til Jyllands-Posten, at det vil stemme imod, fordi aftalen medfører stigende grundskyld for nogle boligejere.

– Når der er et borgerligt flertal, skylder vi at sende det signal til boligejerne, at nu bliver der sat en prop i det hul. Boligskatterne bør ikke stige under en borgerlig regering, siger finansordfører Brian Mikkelsen til avisen.

Aktstykket med aftalen skal fredag behandles i Folketingets Finansudvalg, og uden opbakning fra De Konservative skal Venstre finde mandater i rød blok for at få flertal for aftalen.

Over for Jyllands-Posten forholder Socialdemokraternes finansudfører, Benny Engelbrecht, sig umiddelbart afventende over for situationen.

– Jeg forventer, at finansministeren får styr på sine egne tropper. Så tager vi den derfra, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

/ritzau/

Powered by Labrador CMS