FØLG KAMPEN DIREKTE: FCK har føringen fra start mod Dolberg og Ajax

Jores Okore erstatter Mathias "Zanka" i forsvaret, og Ján Gregus får en ny chance på FCK's midtbane, når FC København torsdag møder Ajax i Europa League-ottendelsfinalen. Følg kampen direkte i artiklen herunder.

Ajax Amsterdams Mateo Casierra scorer til 1-0 mod FC københavn. Foto: JOHN THYS/Scanpix
Udgivet Opdateret

Den slovakiske midtbanespiller Ján Gregus er blevet udvist to gange i europæisk fodbold i denne sæson, men slovakken får en ny chance, når Ståle Solbakkens FC København-mandskab møder Ajax i Amsterdam torsdag aften.

Til den anden af to Europa League-ottendedelsfinaler er Gregus således placeret som højre midtbanespiller. Det fremgår af FC Københavns holdsopstilling.

På midtbanen spiller han ved siden af stamspillerne William Kvist, Uros Matic og Youssef Toutouh.

I forsvaret er det ganske som ventet Jores Okore, der overtager pladsen i det centrale forsvar på karantæneramte Mathias “Zanka” Jørgensens bekostning.

Ved siden af Okore spiller Erik Johansson, mens Ludwig Augustinsson og Peter Ankersen spiller på de to backpladser.

Helt i front spiller Andreas Cornelius og Federico Santander.

Hos hjemmeholdet er der to gange dansk islæt i form af landsholdsspillerne Kasper Dolberg og Lasse Schöne.

Sådan stiller FCK op til kampen mod Ajax (4-4-2):

Robin Olsen – Peter Ankersen, Jores Okore, Erik Johansson, Ludwig Augustinsson – Jan Gregus, William Kvist, Uros Matic, Youssef Toutouh – Andreas Cornelius, Federico Santander.

Sådan stiller Ajax op (4-3-3):

André Onana – Joël Veltman, Davinson Sanchez, Matthijs de Ligt, Nick Viergever – Donny van de Beek, Lasse Schöne, Hakim Ziyech – Bertrand Traore, Kasper Dolberg, Amin Younes.

Ajax-FC København begynder klokken 21.05.

Følg kampen direkte i live-bloggen herunder:

/ritzau/

Powered by Labrador CMS