Forfører lænser kvinders konti

En 25-årig mand har i en lang række sager snydt kvinder til at udlevere deres kontooplysninger.

En 25-årige mand har flere sager rom bedrageri bag sig, hvor han lokker kontooplysninger ud af kvinder og spiller for deres penge. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2018
Udgivet Opdateret

Torsdag formiddag fremstilles en 25-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, fremgår det af Østjyllands Politi på Twitter. Han sigtes for at have bedraget en kvinde for et stort beløb.

Det er generelt noget, som den 25-årige mand har på samvittigheden.

Artiklen fortsætter efter videoen

Stjal 110.000 kroner

Det er vist lidt af en levevej for den 25-årige mand, der sigtes for flere sager om bedrageri.

Senest skal han fremstilles i grundlovsforhør, fordi han har brugt en kvindes kontooplysninger til at spille for.

Den 25-årige har lænset kvindens konto for omtrent 110.000 kroner.

Flere sager bag sig

Men det er ikke den eneste sag af den slags, som den 25-årige er involveret i.

– Han sigtes i forvejen for lignende sager om bedrageri, lyder det fra kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til Newsbreak.dk.

Lokker kvinder

Den 25-årige lokker kvinder i fælden ved at kontakte dem på sociale medier.

– Manden kommer i kontakt med kvinder via medier, og her lokker han dem til at udlevere deres kontooplysninger, som han så bruger til at spille for på bettingtjenester, tilføjer kommunikationsrådgiveren.

Powered by Labrador CMS