Fortvivlet politihund: -Hvorfor gør I det, mennesker?

Ved du, hvad du skal gøre, hvis du opdager en hund i en varm bil?

Forsøge at finde ejeren i nærområdet. Foto: Scanpix.
Forsøge at finde ejeren i nærområdet. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Fredag 11. maj lagde Nordsjællands Politi – ‘personificeret’ ved politihunden Batman – et opslag op på sig Facebook-side.

I det var et ret så klart budskab: Efterlad ikke din hund i en varm bil.

(Batman kommer også med til råd til dig, der opdager en hund i en varm bil. Dem kan du se i galleriet over artiklen).

“Det er sommer, det er sol, og det er fredag. Det kan næsten ikke blive bedre, men vi og nogle firbenede væsner har dog også nogle udfordringer på grund af sommersolen”, starter opslaget 11. maj.

Det efterfølges af en opfordring til altså ikke efterlade hunden i en varm bil. Derudover nogle råd til, hvad du skal gøre, hvis du opdager en hund i netop den situation.

“Det skyldes for det meste, at hundens chauffør ikke har tænkt over, at en bil parkeret i solen i 20 graders varme kan forvandle sig til en sauna 80-90 varmegrader”, står der videre.

Men ak…

Det virker dog til, at der er mange af de knap 93.000 følgere, som politikredsen har på Facebook, ikke har læst det opslag. For allerede i dag, mandag 14. maj, har Nordsjællands Politi lagt endnu et opslag op.

“Sådan ser Batman ud, når han undrer sig”, starter det.

“Batman sender dette undrende udtryk, fordi han ikke helt kan forstå, hvorfor vi i weekenden har modtaget flere anmeldelser om hot dogs – altså hunde efterladt i varme biler”, står der også i opslaget.

Batmans råd til danskerne

Det bedste råd fra Batman til hundeejere er aldrig at efterlade sin hund i en parkeret bil i det varme vejr.

– Er det alligevel nødvendigt, så rul vinduerne ned, så der er gennemtræk i bilen. Parkér desuden i skyggen, stil vand frem til din hund og læg dit telefonnummer i forruden, opfordrer politihunden.

“Vi håber, at opslaget her når ud til en masse hundeejere, så vi ikke kommer til at modtage flere anmeldelser om varme vovser i heden”, slutter mandagens opslag.

Powered by Labrador CMS