Forvirret stork: Bliver i Danmark

Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

For nylig skabte en stork opmærksomhed, da den indtog en golfbane ved Aarhus.

Danske storke søger normalt sydpå om vinteren, men de seneste uger er en stork blevet set flere steder i Østjylland, skriver Storkene.dk.

Det forholdsvis milde efterårsvejr har muligvis resulteret i at storken endnu ikke har set nogen grund til at flyve mod varmere himmelstrøg. Hos Strokene.dk oplyser man, at det er sjældent, at storke bliver i Danmark vinteren over, men det hænder ind imellem. Derfor er storkeentusiaster også klar til at hjælpe den østjyske stork, hvis den vil forøge at overleve en hel dansk vinter.

– Lige nu bliver markene stadig vinterpløjet hvilket blotlægger orme og biller som storken kan leve af. Men en stork kan på ingen måde klare sig gennem en normal dansk vinter uden en eller anden form for hjælp, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk, hvor man er vant til at hjælpe overvintrende storke.

Nødberedskab klar

Mogens Lange Petersen, der også er fra Storkene.dk, har flere gange har rykket ud til nødstedte storke.

– Vi har faktisk et helt nødberedskab parat til storke der ikke helt kan finde ud af hvad der er nord og syd. Beredskabet inkluderer både foder, fryser og en storkerede til at overnatte på, siger han.

 

Storkene bliver blandt andet fodret med kyllinger, hvis de har svært ved at finde mad.

Powered by Labrador CMS