Frankrig i undtagelses-tilstand i tre måneder

Frankrig i undtagelsestilstand i tre måneder

Her ses terrorangrebet i Paris. Foto: PHILIPPE WOJAZER/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Underhuset i det franske parlament har godkendt forslaget fra premierminister Manuel Valls om at forlænge undtagelsestilstanden i landet med tre måneder.

Ifølge Reuters blev der allerede indført undtagelsestilstand i Frankrig lørdag. Fredag blev mindst 129 personer slået ihjel i Paris, da Islamisk Stat (IS) gennemførte et omfattende terrorangreb.

Undtagelsestilstanden betyder, at de franske myndigheder som politiet og efterretningstjenesten får flere beføjelser til at slå ned på terrorister, end de ellers ville have haft.

Det er forventet, at forslaget endelig bliver godkendt fredag, så Frankrig vil være i undtagelsestilstand i tre måneder fra 20. november.

BNB

Powered by Labrador CMS