Mpox viser sig ofte med almensymptomer i form af bl.a. feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte hævede lymfekirtler. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut kan patienten udvikle udslæt med blærer, evt. kun omkring eller på kønsorganerne eller omkring endetarmsåbningen, og som kan være begrænset her til. Hos nogle af de, der har været smittet med IIb-varianten, er der endvidere set proktitis (betændelse i endetarmsåbningen) som eneste symptom, uden at der har været synlige blærer. Proktitis kan være særdeles smertefuldt. Under tidligere udbrud (oftest i Afrika) har symptombilledet været noget anderledes, med udslæt og blærer, der ofte begyndte i ansigtet for derefter at sprede sig til andre dele af kroppen. Uanset placering af blærerne, tørrer de ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm.
Differentialdiagnostisk kan overvejes skoldkopper, syfilis og herpes og mollusker, hvor der er risiko for forveksling. Såfremt der på baggrund af blærer er taget prøver for en af disse sygdomme hos voksne mænd, og prøverne er faldet negative ud, kan det overvejes at undersøge for mpox, ligesom det ved undersøgelse for symptomatisk rektal klamydia hos mænd, kan overvejes at undersøge for mpox.
Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes, i et sundhedsvæsen som det danske, at komme sig helt.
Kilde: Statens Serum Institut, SSI
