Gør ikke dette når det lyner

Må du tale i telefon, når det lyner? Få svaret her

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Sent søndag væltede lyn og torden ned over dele af landet.

Der er mange myter om lyn – og især farerne ved dem.

En af dem er, at man ikke må tale i telefon under uvejret.

Nu er de fleste fastnet-telefoner imidlertid skiftet ud med de mobile. Det kan dog også give problemer.

I sommeren 2019 blev et kærestepar fra Mern ramt af et lyn, mens de sad indenfor i en sofa. Og her netop, mens manden talte i telefon.

Det var dog ikke det, han havde telefonen for øret, der gjorde udslaget, da lynet slog ned i parrets hus.

– De får strøm igennem sig, da lynet slår ned. Manden sidder og taler i en telefon, som sidder til opladning, da det sker, og kvinden sidder med fødderne op på ham i sofaen og bliver på den måde også ramt, sagde indsatsleder Knud Erik Døssing fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning til TV2 Øst.

Parret blev kørt til kontrol på sygehuset, men var ikke kommet til skade ved episoden.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS