Happy hour: Bilist får to klip – på samme tid

Der var dobbelt op på klip til én enkelt bilist.

Udgivet Opdateret

Man må ikke køre for stærkt. Kører man stærkt nok, så kan det koste klip. Man må heller ikke køre og snakke i håndholdt mobil. Det koster også et klip.

(Du kan se billede fra fotovognen længere nede).

Netop de to ting gjorde en bilist tirsdag i det syd- og sønderjyske. Og ja, det kostede klip. Hele to af slagsen.

Politiet havde, efter en borgerhenvendelse, opstillet en fotovogn på Haderslevvej i Aabenraa.

Den hurtige bilist, der altså samtidig snakkede i mobil, kørte 74 kilometer i timen – i en 50-zone.

74 kilometer i timen, med mobilen for øret. Det kostede en bilist to klip. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
74 kilometer i timen, med mobilen for øret. Det kostede en bilist to klip. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Derudover blev det til endnu et klip og 16 andre sager.

Powered by Labrador CMS