Har siddet i fængsel i 63 år – nu vil han ikke ud

Han blev dømt i 1953 og har siddet i fængsel siden. Nu er han tilbudt prøveløsladelse, men det har han takket nej til. Han vil frigives.

Joseph Ligon 1963. Klik videre og se Josephs udvikling fra 1963 til i dag. Foto: Pennsylvania Department of Correction.
Joseph Ligon 1963. Klik videre og se Josephs udvikling fra 1963 til i dag. Foto: Pennsylvania Department of Correction.
Udgivet Opdateret

Joseph Ligon på 79 er den ældste person i fængsel, der er dømt for en ungdomsforbrydelse. Han er samtidig også den, der har siddet længst af alle ungdomsforbrydere i USA – nemlig i 63 år. Det skriver Daily Mail.

Da Joseph Ligon var 16 deltog han i drabene på to mænd i byen Philadelphia. For det blev han idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

For kort tid siden vedtog USA’s højesteret imidlertid , at det er imod konventionen at idømme livstidsstraffe til ungdomsforbrydere.

Joseph Ligon kunne dermed blive prøveløsladt i samme øjeblik, som højesterets dom faldt. Det valgte han dog at takke nej til ‘af principielle grunde’.

Han insisterede derimod på, at han skulle decideret løslades.

– Han udgangspunkt er, at han har været her længe nok. Han vil ikke prøveløslades – han vil bare sættes fri, siger Bradley Bridge, Joseph Ligons forsvarsadvokatl, til Daily Mail.

Indtil videre har 65 ungdomsforbrydere fået tilbuddet om at blive prøveløsladt.

Om Joseph Ligon på et tidspunkt vælger at takke ja eller om han får sin vilje og bliver officielt løsladt, kan kun tiden vise.

 

Powered by Labrador CMS