Hård narko i stærk sovs

768 flasker chili var fyldt med 400 kilo narko.

Udgivet Opdateret

De fleste, der pøser lidt chilisauce over maden, forventer nok, det bliver en smule stærkere.

Dog næppe helt så stærkt, som det indhold, der blev fundet af grænsevagter i chiliflasker.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er politiet i australske New South Wales, der på sin Facebook-side skriver, at fire mænd er anholdt og tiltalt for at have forsøgt at indsmule 400 kilo metamfetimin i chiliflaskerne, der kom fra USA.

En tolder opdagede 15. oktober de mange flasker, der altså stod opført som indeholdende chilisauce.

De gjord de ikke. Til gengæld indeholdt sendingen 768 flasker med sriracha chilisauce. Eller metamfetamin, som en test viste.

Herefter blev de – under overvågning – leveret videre. På den baggrund kunne politiet 20. oktober anholde en 36-årig mand.

Mere ‘chili’

Dagen efter blev endnu to anholdt i sagen; en 30-årig og en 34-årig mand, som politiet fangede på et hotel.

I en bil på hotellets parkeringsplads fandt politiet otte kasser med chilisauce, hobbyknive, store poser og havehandsker.

I hotelværelset var yderligere 26 kasser og fire mobiltelefoner.

De blev alle tre nægtet kaution.

Efterforskes stadig

31. oktober fik politiet så endnu en mand i nettet, nemlig en 45-årig, der blev anholdt uden for sit hjem.

Han kan dog blive løsladt mod kaution med den betingelse, han møder i retten.

“Sagen er stadig under efterforskning”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS