-Her er blå bloks store problem

Alex Vanopslagh, formand for LA, tvivler på, at Venstre eller De Konservatives leder bliver statsminister.

(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, siger i sin landsmødetale, at han frygter for, at både De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og Venstres ditto, Jakob Ellemann-Jensen, når at blive pensioneret, inden der kommer et regeringsskift i Danmark.

Det siger han i sin landsmødetale, hvor han beskylder sine to partilederkolleger for at hænge fast i fortiden.

– For mange i blå blok venter på maskefaldet hos Mette Frederiksen (statsminister red.). At lige om lidt, så viser hun sig som en udlændingepolitisk slapper. Og så kan blå blok vinde magten på en stram udlændingepolitik.

– Vi kommer ikke til at vinde et valg på udlændingepolitik. Og vi kommer heller ikke til at vinde et valg på at sige samme velfærd som Socialdemokratiet, siger formanden.

Sidder fast i 00’erne

Han mener, at Venstre og De Konservative sidder “fast i nullerne”. Og så siger han, at den forkerte analyse at, at regeringen ikke tror på den stramme udlændingepolitik, ikke er blå bloks største problem.

– Vores rigtige problem er manglen på lederskab. Der er ikke noget at sige til det. For der er ingen visioner.

– Det er ualmindeligt svært at lede noget, hvis ikke man ved, hvad man står for.

– Blå bloks krise starter og slutter med manglen på visioner og målsætningerne for Danmark. Hvad er det vi vil opnå?, siger Alex Vanopslagh.

Alex Vanopslagh

null
Powered by Labrador CMS