Her er huspriserne steget og faldet mest

Boligmarkedet har nydt godt af coronakrisen. Rekordmange har købt ny bolig, og priserne er steget markant

Burhan G solgte denne villa i Holte for 11,8 millioner i 2021. Holte er en del af Ruderdal kommune, som er at finde på listen over kommuner med dyreste huspriser.
Burhan G solgte denne villa i Holte for 11,8 millioner i 2021. Holte er en del af Ruderdal kommune, som er at finde på listen over kommuner med dyreste huspriser.
Udgivet Opdateret

2021 blev endnu et år, hvor coronavirussen satte dagsordenen, og endnu et år, hvor boligmarkedet - ligesom i 2020 - har klaret sig over alt forventning.

Et rekordstort antal har købt bolig, priserne er skudt i vejret, og når det gælder danskernes foretrukne boligform - huset - er kvadratmeterne blevet markant mere værd.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Prisstigning på ni procent

For hvor kvadratmeterprisen på de villaer og rækkehuse, der var til salg på det danske boligmarked 1. december sidste år, lå på omkring 14.500 kroner, er prisen nu oppe på den anden side af 15.900 kroner.

Det er en solid prisstigning på ni procent på bare et år - og mere end boligøkonomerne havde regnet med, fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, fortæller hun til Boliga.dk:

- Da vi gik ind i 2021 forventede vi, at huspriserne ville stige med knap seks procent, og på det tidspunkt blev det anset for at være en meget optimistisk prognose. Til sammenligning spåede både Danmarks Nationalbank, de økonomiske vismænd og regeringen, at huspriserne ville stige med cirka tre procent.

Hun fortsætter.

- Nu står vi så ved slutningen af året og kan konstatere, at selv de mest optimistiske prognoser skød for lavt. Handelsaktiviteten har sat nye rekorder, og boligpriserne er braget i vejret. 

De høje prisstigninger svarer til, at et gennemsnitligt parcelhus på eksempelvis 170 kvadratmeter i december sidste år kostede lige under 2,5 millioner kroner. 

I dag koster det lidt over 2,7 millioner kroner.

Husene er dyrest i disse 10 kommuner

Gennemsnitlige kvadratmeterpriser på villaer:

1. Gentofte

83.289 kr. /m2

2. Lyngby-Taarbæk

59.035 kr. /m2

3. København

58.631 kr. /m2

4. Hørsholm

53.118 kr. /m2

5. Rudersdal

51.226 kr. /m2

6. Dragør

46.247 kr. /m2

7. Gladsaxe

45.388 kr. /m2

8. Rødovre

42.460 kr. /m2

9. Hvidovre

41.311 kr. /m2

10. Furesø

40.575 kr. /m2

Kilde: Boliga.dk

Her er priserne steget mest

Det er stort set hele landet, der har nydt godt af de stigende huspriser, men der er særligt nogle områder, hvor markedet har skudt afsted med raketfart:

Årets helt store prisvindere er den nordjyske ø-kommune Læsø, hvor kvadratmeterprisen på de udbudte villaer lige nu ligger på 9.919 kroner efter en prisstigning på næsten 29 procent.

Også i forstadskommunen Brøndby er priserne eksploderet - og husene koster nu over 35.000 kroner pr. kvadratmeter efter en solid stigning på næsten 25 procent.

- Hvis man kigger på husprisudviklingen i et enkelt år, er der ofte nogle kommuner, der løber fra flokken, uden at de i øvrigt har ret meget til fælles. Sådan har det også været i år, og den primære forklaring skal næsten altid findes i lokale forhold, siger Lise Nytoft Bergmann til Boliga.dk

- For eksempel kan det være flere af de bedst beliggende boliger, nyere boliger eller boliger i god stand , som der er kommet flere til salg af end før, fortsætter hun.

Nogle kommuner halter stadig efter

Der er dog også områder i landet, hvor der omvendt ikke er sket det helt store på boligmarkedet i år - enkelte steder er huspriserne endda faldet.

Det er tilfældet i den midtjyske kommune Skive, hvor kvadratmeterprisen for en villa til salg i øjeblikket ligger på lige over 7.000 kroner, hvilket er seks procent lavere end prisniveauet sidste år ved samme tid. 

Husene er billigst i disse 10 kommuner

Gennemsnitlige kvadratmeterpriser på villaer:

1. Gentofte

83.289 kr. /m2

2. Lyngby-Taarbæk

59.035 kr. /m2

3. København

58.631 kr. /m2

4. Hørsholm

53.118 kr. /m2

5. Rudersdal

51.226 kr. /m2

6. Dragør

46.247 kr. /m2

7. Gladsaxe

45.388 kr. /m2

8. Rødovre

42.460 kr. /m2

9. Hvidovre

41.311 kr. /m2

10. Furesø

40.575 kr. /m2

Kilde: Boliga.dk

Derudover ligger Billund og Odder Kommune - ligeledes i det jyske - også lavt med prisfald på omkring fem procent begge steder.

- Generelt er boligpriserne steget mere på Sjælland end på Fyn og i Jylland, og derfor er det ikke overraskende, at nogle af de kommuner, der har oplevet stilstand eller ligefrem tilbagegang, er beliggende vest for Storebælt. Det er dog vigtigt at huske på, at den kommunale prisudvikling påvirkes af mange tilfældigheder og sagtens kan svinge en del fra måned til måned, siger Lise Nytoft Bergman til Boliga.dk.

Ifølge Boliga.dk er det kun i ni ud af landets 98 kommuner, hvor huspriserne ikke er steget siden december sidste år.

Se huspriserne i din kommune her.

Powered by Labrador CMS