Her holder genbrugspladserne åbent

I rigtig mange kommuner har man lukket for privates adgang til genbrugspladserne. Men sådan er det ikke i Silkeborg.

I Silkeborg trodser man anbefalingen fra Landsforeningen. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

I mange østjyske haver hober haveaffaldet sig formentlig op i disse dage. Mange er sendt hjem fra job, solen har skinnet og haven er begyndt at spire.

Men for langt de fleste må fyldte sække og trailere vendte hjemme på matriklerne et stykke tid endnu, for kommunerne har lukket genbrugspladsen for private på grund af frygten for COVID-19 smitte. Det skriver TV2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Men sådan er det ikke i Silkeborg Kommune. Her kan folk stadig komme af med blandt andet haveaffald og småt brændbart.

Kommunernes Landsforening har ellers anbefalet alle kommuner at lukke deres genbrugspladser for private.

Alt er som det skal være

Men i Silkeborg er det forsyningsselskabet, der står for genbrugspladserne, så er de ikke underlagt anbefalingerne. Og de forsikrer samtidig, at sikkerheden er helt i orden.

– Det hele er tjekket. Pladsernes størrelse, personalet er uddannet, der er skiltet, og så sørger vi for, at der ikke kommer for mange ind ad gangen, siger bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning Jarl Gorridsen og fortsætter:

– Vi har rådført os med myndighederne. Både den store COVID-19 Kommission og de lokale politimyndigheder omkring det her.

På genbrugspladsen i Silkeborg i dag var Carsten Meyer-Zeuthen der er selvstændig. COVID-19 krisen har givet ham nogle timer i overskud og han har været i haven. Derfor sætter han pris på, at genbrugspladsen holder åbent:

– Det ville være ærgerligt, hvis man ikke kunne komme af med haveaffaldet, så jeg er glad for, at de har åbent, siger han.

Resten af landet af lukket genbrugsstationer på grund af risiko for smitte. Er du ikke bange for smittefaren her?

– Nej, fordi jeg synes, at folk respekterer retningslinjerne, og at medarbejderne her er gode. Jeg synes, der er afstand, men vi begrænser det. Vi kommer ikke herop mange gange, siger han.

Powered by Labrador CMS