Hun er juvelen i kronen

Meghan underskriver kontrakt med Hollywood-gigant

Udgivet Opdateret

Hertuginde Meghan har indgået en aftale med WME, William Morris Endeavour.

Det skriver Variety.

Ifølge det amerikanske medie er der tale om en aftale, der betyder, at WME fremadrettet ikke bare skal repræsentere Meghan personligt, men også produktionsselskabet 'Archewell Productions', som hun står bag sammen med prins Harry.

Udvikling og produktion

Formålet med samarbejdet er udvikling og produktion af tv-serier, andre projekter og ikke mindst branding.

Variety skriver også, at WME, der tilhører management-branchens absolutte sværvægtere, har sikret sig Meghans underskrift i kamp mod flere andre helt store aktører.

Juvelen i kronen

Virksomheden arbejder i forvejen sammen med en række af Hollywoods allerstørste stjerner, men omtaler ifølge Variety den nye aftale med Meghan som 'juvelen i kronen'.

Hertuginde Meghan har netop sat sin underskrift på en kontrakt med WME, der kalder aftalen for 'juvelen i kronen'.
Hertuginde Meghan har netop sat sin underskrift på en kontrakt med WME, der kalder aftalen for 'juvelen i kronen'.
Powered by Labrador CMS