Hvad fejler Pave Frans?

En talsperson afviser, at paven er alvorligt syg.

Pave Frans er syg for tiden, men det skulle ikke være alvorligt. Foto: Alberto PIZZOLI / Scanpix.
Udgivet Opdateret

Pave Frans måtte lørdag aflyse officielle møder på grund af sygdom. Fox News skriver, at det lørdag var tredje dag i træk, at paven aflyste møder.

Reuters har tidligere skrevet, at man i Vatikaniet fra officielt hold kalder pavens sygdom for “lettere utilpashed,” og ifølge Reuters har paven gennemført møder med enkeltindivider, mens han har aflyst møder med større grupper af mennesker.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det fremgår ikke af de officielle medlemmer, hvad paven helt præcist fejler, men sygdommen fik ham til at aflyse officielle møder torsdag og fredag, mens han lørdag altså aflyste flere møder med grupper af mennesker.

Ifølge Reuters skulle de større møder foregår i det Apostolske Palads, mens de møder, der blev gennemført, foregik i pavens private bolig.

Pavens helbred er muligvis en kende mere omdiskuteret i en tid, hvor Coronavirus Covid-19 har ramt mennesker flere steder i verden, blandt andet i Italien.

Reuters skriver dog, at en talsperson for paven, Matteo Bruni, fredag afviste enhver frygt for, at paven skulle være alorligt syg.

– Der er ingen beviser for, at han lider af andet end lettere utilpashed, sagde Matteo Bruni, ifølge Reuters.

Powered by Labrador CMS