Hvem er denne Kvickly-røver?

Et tyveri blev pludseligt til et røveri. Nu efterlyser politiet denne mand.

Manden skal nu være indentificeret. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Opdatering: Østjyllands Politi mener nu at vide, hvem manden på billedet er.

Derfor er de fjernet fra denne artikel.

Original artikel:

Østjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at identificere gerningsmanden bag et butikstyveri, der udviklede sig til et røveri.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Mandag 28. maj 2018 klokken cirka 11.30 udviklede et butikstyveri i Kvickly på Haslevej i Åbyhøj sig til et røveri.

Gerningsmanden forlod forretningen med koster fra butikken, men flere personer fulgte efter tyven og forsøgte at tilbageholde ham.

På det tidspunkt trækker gerningsmanden en kniv, inden han løber fra området. Det betyder, at der pludselig var et våben involveret – og det dermed skiftede fra tyveri til røveri.

Hjælp politiet

Forinden blev han dog fanget på butikkens overvågningskameraer, og det er et billede herfra, som politiet nu offentliggør med håbet om, at borgerne kan hjælpe i denne sag.

Har du oplysninger – kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS