Hvorfor er renten på online forbrugslån så høj?

Du er sikkert også blevet tudet ørerne fulde af, at forbrugslån er dyre, og at du for alt i verden skal holde dig fra dem. Men hvorfor er renten på online forbrugslån så høj? Og hvis de er så dyre, hvorfor går alle så ikke bare i banken, når de skal have et lån? Få svaret her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Forbrugslån er et lån, man tager for at få råd til at dække en udgift til eksempelvis en ny computer, vaskemaskine, reparation af bilen eller andet. Lånebeløbet varierer fra låneudbyder til låneudbyder og kan ligge på alt mellem 1.500 kr. og 100.000 kr.

Det er selvfølgelig ikke gratis at låne penge, og når du tager et forbrugslån, skal du betale renter og gebyrer for lånebeløbet. Dermed bliver det totale beløb, der skal tilbagebetales efter lånets løbetid, større end beløbet ved lånets start. Desværre ligger renten på forbrugslån ofte i den dyre ende, hvilket betyder, at du ender med at skulle betale flere penge i renter, end hos den traditionelle låneudbyder.

Grunden til de høje rentesatser på forbrugslån skal findes i den risiko, låneudbyderen løber ved at låne penge til en person uden at vide, om denne er i stand til at tilbagebetale lånet inklusiv dertilhørende renter og gebyrer.

Tager du et almindeligt banklån, vil din privatøkonomi blive gransket, og du vil skulle fremlægge kontoudtog, årsopgørelser, bevis på fast og regelmæssig indkomst osv. På den måde kan banken sikre sig, at de låner penge til en økonomisk ansvarlig person, hvormed risiciene ved at udbetale et lån til denne person falder.

Et låns rentesats er altså knyttet op på den risiko, en bank eller låneudbyder løber ved at bevilge dig et lån. Som det fremgår af ovenstående, løber udbydere af forbrugslån en større risiko end de traditionelle banker, hvilket afspejles i de høje renter.

… Og hvorfor går man så ikke bare ned i banken hver gang, man har brug for et lån?

Som førnævnt laver bankerne en grundig undersøgelse af din økonomiske situation, inden de bestemmer sig for, om de vil låne dig penge eller ej. Dette betyder, at du skal være villig til at bruge tid og energi på at foreligge dokumentation for det ene og andet, svare på spørgsmål og stå på mål for, hvad du skal bruge pengene på. Derudover skal du være forberedt på, at du ikke får svar på din låneansøgning med det samme, og du kan ligeledes risikere at skulle vente op til flere dage på, at pengene bliver sat ind på din konto. Hvis du da overhovedet bliver godkendt.

Modsat de traditionelle banklån er du garanteret en hurtig udbetaling, når du ansøger om et online forbrugslån. Desuden godkender online låneudbydere mange flere ansøgninger end bankerne. Så online forbrugslån kan – på trods af deres høje renter – være fordelagtigt i visse situationer.

Produceret af: Concept.dk

Powered by Labrador CMS