Julen i fare? Advarer mod disse madvarer
Juletid er spisetid, og det kan blive en træls affære.
![Julen i fare? Advarer mod disse madvarer](https://image.nyheder.dk/901906.webp?imageId=901906&width=960&height=548&format=jpg)
Juletid er spisetid. Mad fylder en stor del af julen for os, og derfor holder Fødevarestyrelsen naturligvis ekstra stærkt øje med fødevareindustrien.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Her midt i julefrokost-sæsonen er der tilbagekaldt særdeles få fødevarer. Dermed er antallet af tilbagekaldelser fortsat nedad også fra 2018, hvor Newsbreak.dk i julen talte med Nikolas Kühn Hove, beredskadsdirektør i Fødevarestyrelsen.
– Alle fødevareproducenter plejer at sige, at de ikke håber, vi skal tales ved i løbet af julen. Jeg plejer så at sige “i lige måde”, sagde han da.
I december 2017 blev der kaldt 13 fødevarer tilbage, og i december 2016 var tallet hele 26.
– Man kan sige, at producenterne i udgangspunktet har godt styr på det, der produceres til daglig, men rutinerne halter lidt, når det er sæsonprodukter som for eksempel op til jul. Derfor kan der – jeg siger ikke, der gør det – ske flere produktionsfejl, sagde han også.
Både producenter og Fødevarestyrelsen har nogle skrækøjeblikke og -eksempler, som for alt i verden er værd at undgå. Det skyldes især, at der bare er nogle produkter, som er “oppe i tiden”.
– Vi bruger juleanden som skrækeksempel, siger direktøren. Hvem husker ikke, da mere end 1000 ænder blev tilbagekaldt på grund af afvigende lugt lige op til jul? Det gør Fødevarestyrelsen. Producenten endte i øvrigt med at kalde nærmest alle ænder tilbage – efter jul.