Kendt TV2-vært skifter til DR

Anna Ingrisch skifter fra TV2 News til DR

Anna Ingrisch bliver ny vært på podcasten Genstart
Anna Ingrisch bliver ny vært på podcasten Genstart
Udgivet Opdateret

TV 2 News-værten Anna Ingrisch bliver ny vært på DR-podcasten "Genstart". Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Podcasten, der behandler og folder aktuelle nyhedshistorier ud, er særdeles populær blandt danskerne.

Den er aktuelt blandt de mest populære udgivelser i Apples podcast-app.

Hun overtager rollen fra Knud Brix, der er blevet udnævnt til journalistisk chefredaktør på Ekstra Bladet.

Den 32-årige Anna Ingrisch er studievært på TV 2 News. Her han hun også lavet programmet "Besserwisserne".

Har tidligere lavet radio

Hun glæder sig meget til igen at skulle lave radio.

Det har hun tidligere gjort hos nu hedengangne Radio24syv.

- Redaktionen på "Genstart" har skabt et enestående godt program, som mange er virkelig glade for.

- Det bliver fantastisk at være med, siger hun i pressemeddelelsen.

"Genstart" gik i luften 2. marts 2020. Aktuelt downloades eller streames episoderne cirka 640.000 gange om ugen.

Værtsvikar fortsætter

Redaktionschef Claus Cancel er sikker på, at Anna Ingrisch er den helt rigtige vært til "Genstart".

- Hun er en fantastisk interviewer, og så er hun sjov og har en unik evne til at få folk til at sige lidt mere, end de egentlig havde tænkt sig i første omgang, siger han i meddelelsen.

Anna Ingrisch starter i sit nye job 1. december.

Siden Knud Brix' exit blev annonceret, har journalist Simon Stefanski været midlertidig vært på den populære podcast.

Han fortsætter som værtsvikar og reporter.

Om TV2

TV 2 er en dansk tv-kanal, der drives af public service-tv-stationen TV 2 Danmark. Den dyster med den DR-ejede DR1 om at være Danmarks mest sete tv-kanal.

Tv-kanalen blev etableret ved en lovændring i 1986 for at bryde DR’s monopol. Kanalen begyndte udsendelser 1. oktober 1988, og opnåede hurtig popularitet i befolkningen. Allerede efter tre år overgik kanalen DR i seertal.

Før TV 2 Zulu blev lanceret 15. oktober 2000, var hovedkanalen TV 2 tv-stationen TV2 Danmarks eneste tv-kanal.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS