Kørte uden sele: Efterlyst af fogedretten

En ung mand blev stoppet af Politiet – det viste sig, at han var efterlyst af Fogedretten. Arkivfoto: Colourbox
Udgivet Opdateret

En ung mand er nok rigtig træt af, at han glemte sikkerhedselen tirsdag eftermiddag. Han var nemlig efterlyst af fogedretten – og blev stoppet af politiet

Tirsdag eftermiddag klokken 15.15 blev en 22-årig mand – uden fast bopæl – standset, da han kørte i bil uden brug af sikkerhedsselen på Færgegårdsvej i Vordingborg.

Da betjentene bad ham vise sit kørekort, viste det sig, at han ikke havde kørekort.

Bilen var endvidere stjålet, og han virkede påvirket. Han blev derfor narkometertestet med positivt resultat for amfetamin. Han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, brugstyveri af bil, kørsel uden førerret og kørsel uden brug af sele.

Den unge mand var i øvrigt eftersøgt af Fogedretten i Nykøbing F, så han blev kørt til arresten i Nykøbing F, så han kan fremstilles i fogedretten onsdag

Powered by Labrador CMS