Kræver fængsling for voldtægtsforsøg på 12-årig

Drengen er tidligere blevet anholdt og løsladt. Men nu er han anholdt igen

Udgivet Opdateret

Klokken 9 bliver en 15-årig dreng fremstillet i et grundlovsforhør. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Drengen forsøgte at voldtage en 12-årig pige fredag eftermiddag på et stisystem i Odense-bydelen Fraugde.

Den 15-årige er tidligere blevet anholdt og løsladt i sagen, men han er altså blevet anholdt igen og kræves nu fængslet. Det skriver Ekstra Bladet.

Grundlovsforhøret finder sted ved retten i Odense.

Blev angrebet bagfra

Nogle minutter forinden overgrebet stod den 12-årige pige af bussen ved lægehuset.

Pigen blev angrebet bagfra på stien, som ligger mellem Flittergræsset og Fraugde-Radby-vej.

Overgrebet foregik i et buskads.

Siden fredag havde Fyns Politi efterlyst vidner til voldtægtsforsøget, og søndag gav efterforskningen pote og resulterede i en anholdelse klokken 17.50.

Præcis hvordan man fandt frem til manden, ønsker politiet ikke at udtale sig om.

Powered by Labrador CMS