Kvinde skrev sin egen rørende dødsannonce

Kræftsyge Emily skrev sin egen dødsannonce, inden hun døde. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Emily Debrayda Phillips døde af kræft. Men inden hun døde, skrev hun sin egen dødsannonce

– Græd ikke, fordi jeg er væk; Vær glad, fordi jeg var her.

Sådan skriver Emily Debrayda Phillips i sin dødsannonce. Hun døde af kræft i marts, men hun fik selv det sidste ord.

I dødsannoncen beskriver Emily sit liv – hvordan hun var den midterste af tre søstre “de berygtede tre Fisher-piger”. Hun fortæller om sin opvækst i det sydlige USA, hvor hun blev så inspireret af sine lærere, at hun selv blev lærer som voksen.

– Minder – hvor skal jeg starte? Jeg husker mor i sit forklæde, min far, der styrede Square Dance. Jeg husker, at min storesøster skubbede mig af den trehjulede. Jeg husker min lillesøster, der gik i søvne ud af huset. Jeg husker, at min bedstemor syede de flotteste kjoler til mig, da jeg var lille.

Emily var en rigtig sydstats-pige: Hun gik forrest i marching-bandet ved Mardi Gras i New Orleans. Hun var med i en skønhedskonkurrence, hvor hun svingede sin baton til sangen “Dixie”

– Det kunne ikke være anderledes.

Hun blev gift med sin drømmemand i 1967, fik to børn (en pige og en dreng).

– At se de to vokse op til at være dem, de skulle være, gav en vidunderlig følelse af, at vores liv gav mening.

Hun beskriver glæden ved at få børnebørn som at blive forelsket igen:

– Jeg blev bedstemor, og mine fem engle-børn stjal ikke kun mit hjerte, de brugte også de fleste af mine penge. De har beriget mit liv mere, end ord kan beskrive.

– Så… Jeg blev født; Jeg blinkede; Og så var det slut. Ingen bygninger opkaldt efter mig, ingen monumenter rejst til min ære. Men jeg fik chancen for at kende og elske hver eneste ven og familie-medlem. Kan et menneske være mere velsignet end det?

Emily afslutter sin dødsannonce sådan:

– I dag er jeg glad og jeg danser. Sikkert nøgen. Elsker jer altid. Emily.

Du kan læse hele dødsannoncen (på engelsk) her.

Powered by Labrador CMS