Lige HER blev hver femte bilist blitzet

Politiet havde stillet en fotovogn op ved et vejarbejde. Det skulle vise sig at være en god ide.

Udgivet Opdateret

Vi ved det jo godt; vi må ikke køre for stærkt.

Gør vi det, kan det blive en dyr fornøjelse – især, hvis det foregår ved et vejarbejde.

Det kommer 274 bilister til at erkende.

(I galleriet over artiklen kan du forøvrigt se, hvad det koster i kroner og øre at køre for stærkt ved netop et vejarbejde. Og det er ikke billigt).

Artiklen fortsætter under videoen

Fredag havde Københavns Vestegn Politi stillet en fotovogn op ved et vejarbejde på Herlev Ringvej.

Her er hastighedsbegrænsningen i øjeblikket 40 kilometer i timen.

I de godt tre timer, som kameraet var stillet skarpt, passerede 1299 køretøjer.

Ud af dem blev 274 blitzet og kan altså nu se frem til en hilsen i e-Boksen.

Det stopper dog ikke helt her. Resultatet af de tre timer – blev udover de mange billeder – bød også på 51 klip og hele 46 frakendelser af kørekortet.

Vil du vide mere om de generelle bødetakster i Danmark, kan du blive klogere HER.

Powered by Labrador CMS