Lyn antænder flere brande

Offentliggjort Sidst opdateret

Lynnedslag har sat gang i flere brande i Hovedstadsområdet.

Tirsdag aften mellem klokken 18 og 19 er både en gård ved Birkerød og en skole i Allerød brudt i brand, efter lyn slog ned i bygningerne. Det beretter flere medier.

Et uvejr har udløst torden, lyn og hagl flere steder på Sjælland, og lynnedslag har altså sendt brandvæsenet på hårdt arbejde to steder.

Begge brandene skulle være under kontrol, og ingen person er kommet til skade, lyder meldingen fra politiet.

I København måtte brandvæsenet også rykke ud, og tjekke et tag, hvor lynet havde slået ned og sendt tagsten ned på gaden.

Der var dog ikke gået ild i taget.

Se flere videoer hos Local Eyes.

/Newsbreak.dk

Powered by Labrador CMS