Må andre plukke frugt fra din have? Gammel lov gemmer på svaret

Loven handler om meget andet end bare frugt, den rummer også bær, svampe og lignende.

Hvis du vil slippe for at se andre plukke frugt fra dine træer, har du kun ét at gøre. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Må naboen og andre plukke frugt fra dine træer, hvis de hænger ud over offentlig vej? Det har denne artikel svaret på. Og svaret er gammelt.

Bolius henviser således til Danske Lov, der skriver:

“En almindelig grundsætning om ret for almenheden til i beskedent omfang at tilegne sig vildtvoksende bær, svampe, blomster o lign, hvis det kan ske, uden at anden mands ejendom ulovligt betrædes”.

Kan andre plukke frugt fra vejen er maden deres

Loven lader altså andre plukke frugt fra dine træer, bær fra dine busker og så fremdeles, hvis disse hænger ud over vejen. Kan man nå frugterne uden at træde ind på din grund, må man spise løs. Man må dog ikke fylde en plastikpose og stikke af med det.

Hvad er Danske Lov:

Danske Lov kan dateres til 15. april 1683. Med den blev der skabt såkaldt retsenhed i Danmark, der indtil da ellers havde været opdelt i tre retsområder; henholdsvis jysk, sjællandsk og skånsk.

Hvert af disse retsområder havde eget retsgrundlag med tilhørende love, men med Danske Lov blev riget altså forenet med én lov.

Arbejdet med loven begyndte allerede i 1660’erne, og der gik altså 20 år, før loven faktisk blev trykt færdig.

Danske Lov omfattede i øvrigt ikke alle love. Lovgivning om skatter, told, møntvæsen, andre dele af forvaltningsretten, foranderlige politiforskrifter samt militærets særlige love var således udeladt.

Danske Lov indeholdt en passe forskrifter, der i dag er enten ophævet eller gået af brug. De vigtigtste principper i dansk ret støttes dog på dansk lov; således kan det, at en arbejdsgiver er ansvarlig for skader, der under arbejdet forvoldes af dennes ansatte, føres tilbage til Danske Lov.

Du kan læse mere om loven på Den Store Danske.

Kilder:

Den Store Danske.

Retsinformation.

Ser du andre plukke frugt fra dine træer, må du ikke jage dem væk, hvis de ellers ikke står på din grund og æder. Hvis du vil have, at folk lader dine frugtræer være, må du sørge for at skære og klippe til, så folk ikke kan nå, når de går forbi.

Kilde: 

Bolius.

Powered by Labrador CMS