Magnussen slutter syver i Silverstone-kvalifikation

Kevin Magnussen var hurtigere end holdkammeraten Romain Grosjean i lørdagens Formel 1-kvalifikation.

Kevin Magnussen havde en god kvalifikation. Foto: Scanpix/Luca Bruno.
Udgivet Opdateret

Kevin Magnussen kørte sig med et fin præstationen i kvalifikationen til et godt udgangspunkt i søndagens Formel 1-grandprix på Silverstone-banen i England.

Danskeren sluttede med syvendehurtigste tid og var lige præcis hurtigere end holdkammeraten Romain Grosjean, der sluttede som nummer otte.

Det var dog briten Lewis Hamilton, der løb med al opmærksomheden.

Hjemmebanefavoritten kørte et brag af en afsluttende runde i sin Mercedes og var lige præcis hurtigere end tyske Sebastian Vettel i den røde Ferrari.

Gruset fik foder

Første udskilningsperiode – kaldet Q1 – begyndte kaotisk, da både Lance Stroll og Sergej Sirotkin måtte en tur i gruset efter en opbremsningsfejl i et af de sidste sving.

Det lod Magnussen sig dog ikke forstyrre af, og sammen med holdkammeraten Romain Grosjean styrede han sig også sikkert videre fra Q2 ind blandt de 10 hurtigste kørere.

Og ser man bort fra de tre hurtigste teams – Mercedes, Ferrari og Red Bull – var Magnussen altså “best of the rest”.

Løbet køres søndag eftermiddag.

Powered by Labrador CMS