Måling: LA nyder rekordstor opbakning blandt vælgerne

Anders Samuelsen (LA). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Aldrig har Liberal Alliance været større end nu.

En ny Megafon-måling viser ifølge Politiken, at partiet, der for snart syv år siden blev til Liberal Alliance fra Ny Alliance, står til at få ni procent af stemmerne. Det er en fremgang på 1,4 procentpoint siden 27. maj, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev folketingsvalg.

»Det er jeg selvfølgelig meget, meget glad for. Folk har skullet se os an, fordi vi er et nyt parti. Vi har haft behov for at vinde folks tillid, og det er det, jeg fornemmer, der sker lige i øjeblikket,« siger partileder Anders Samuelsen (LA) til Politiken.

Ifølge Berlingske Barometer, der er et gennemsnit af flere institutters målinger, står Liberal Alliance til at få otte procent af stemmerne.

BNB

Powered by Labrador CMS