Mand bliver anholdt over svinekotelet – igen

De spiste hans kotelet - så gik han amok.

Spis aldrig en mands mad.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Enten elsker han svinekoteletter virkelig højt, eller også hader han nudler inderligt.

Det er nu anden kan på kun tre måneder, at en mand er blevet anholdt på grund af svinekoteletter. Det skriver CBS News.

Kaster kotelet efter mor

Ifølge politiet i Athens-Clarke County blev 29-årige Terry Ball anholdt i februar for at angribe sin 60-årige mor med en svinekotelet. Han blev anholdt for vold, fordi han havde kastet koteletten efter hende.

Men det var åbenbart ikke nok for svineentusiasten. For onsdag blev han anholdt igen – på grund af endnu en svinekotelet.

Onsdag ringede Balls mor til politiet og fortalte, at hendes søn sloges med hele familien. Da politiet kom ud til hjemmet, fortalte Ball, at han var vred, fordi hans familie havde spist hans svinekotelet. De havde derfor tvunget ham til at spise nudler i stedet.

Tænk lige en ekstra gang, inden du spiser andres mad. Det kan tydeligvis ende galt.

Powered by Labrador CMS