Mand død efter granateksplosion ved metro-station

En kvinde er stadig indlagt med sine skader.

Udgivet Opdateret

Tirsdag morgen genlød en metrostation uden for Stockholm af en eksplosion.

To personer, en mand i 60’erne og en kvinde i 40’erne, blev såret. Nu er manden død.

Det oplyser politiet i Stockholm på sin hjemmeside.

Ifølge politiet er kvinden stadig indlagt.

Politiet i Stockholm mener, at det angiveligt var en granat, der eksploderede.

– Helt sikre er vi dog ikke før teknikerne er færdige med deres undersøgelser. Det bliver sikkert i næste uge, siger Lars Bröms, indsatsleder ved Stockholms politi.

Nu efterforskes det som en mordsag.

Ingen yderligere spor

Teknikere har søndagen igennem undersøgt gerningsstedet, men har endnu ikke fundet yderligere spor i området.

Manden, der i løbet af eftermiddagen døde som følge af sine skader, har øjensynligt samlet den ting op, der altså pludselig eksploderede.

Kvinden, der er indlagt, var i selskab med den dræbte mand.

 

Nu er politiet interesseret i at høre fra vidner, der skulle have set noget mistænkeligt i området.

Powered by Labrador CMS