Annonce
Mand fundet død: Politiet er i gang med undersøgelser
En mand er tidligt tirsdag morgen fundet død på Tårnby Torv.
Klokken 05.39 tirsdag morgen er Københavns Politi rykket ud for at undersøge et dødsfald. En mand blev fundet død på Tårnby Torv på Amager, oplyser Københavns Politi på Twitter.
Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men politiet formoder, at han er faldet ned fra en bygning.
Ifølge Newsbreak.dks mand på stedet arbejder en tekniker i området.
Annonce
Politiet kender endnu ikke identiteten på den afdøde.
De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet bliver fortsat undersøgt.
Annonce
Newsbreak.dk har uden held forsøgt at kontakte vagtchefen ved Københavns Politi for yderligere oplysninger om sagen.