Mange boliger er fyldt med skadelig gas

Mange danskere kender ikke til den usynlige radioaktive gasart radon, som skønnes at være årsag til mange tilfælde af lungekræft årligt.

Du kan hverken se, lugte eller smage det, men i stort set alle danske huse finder man det radioaktive gasart radon. Radon er som sådan ikke farlig, bortset fra når koncentrationen bliver for høj.

Er det tilfældet, kan det være farligt for dit helbred, og det estimeres, at 300 danskere årligt får konstateret lungekræft som følge af radon. Det viser tal fra europæiske studier, da har benyttet sig af tal fra sundhedsorganisationen WHO.

Torben Sigssgaard, der er professor ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet, forklarer her, hvorfor radon er farlig.

– Radon er en radioaktiv gas, som stiger op fra undergrunden. Hvis ikke det bliver fjernet ved hjælp af noget ventilation eller holdt ude af nogle membraner, så vil det være i huset, og man vil indånde det i luften sammen med små partikler.

– Den radioaktive gas og partikler vil så deponeres i lungerne og give anledning til stråling i lungerne. Denne stråling kan så give anledning til kræft, siger Torben Sigsgaard.

Radon-kampagne

Derfor har boligforeningen Realdania fra starten af november sat sig for at oplyse danskerne om problemet med radon og mulighederne for at komme problemet til livs gennem en ny kampagne.

Hos Torben Sigsgaard er det også opfattelsen, at radon-spørgsmålet ikke er noget, der optager danskernes tanker. Men det bør det måske begynde at gøre – i hvert fald hvis du bor i rækkehus eller villa.

– Det er værst i huse med kældre eller krybekældre. Strålingsniveauet har også meget at gøre med, hvor gammelt huset er, og hvordan det er bygget. Gamle huse er nemlig oftest en stor åben enhed, hvor der ikke er adskillelse mellem etagerne, sådan så radon let kan trække op gennem huset, siger han.

Har man fået målt en for høj koncentration af radon i sit hus, er det forskellige løsninger på problemet. En mulighed er at få lavet bedre ventilation i kælderen eller få lavet nogle membraner i fundamentet, som holder radon-partiklerne ude. I alle nyere huse er sådanne membraner ofte indbygget.

Hul i soklen hjalp

Det var det dog ikke hos Erik Mathiesen fra Nivå. Han blev opmærksom på problemet ved et generalforsamling i sin andelsboligforening, og efterfølgende fik han undersøgt sit hus.

– Efter to en halv måned, hvor vi havde måleenheder i huset, fik vi at vide, at koncentrationen i vores hus lå på 280 (herhjemme anbefales det, at den maksimale koncentration ligger på 100 becquerel per kubikmeter, som er måleenheden for radon, red.), siger Erik Mathiesen.

I stedet for at få lavet de bekostelige løsninger med enten en membran eller udluftningsløsninger, fik han anbefalet en billigere løsning.

– En ven havde en løsning, som gik ud på, at vi skar et hul i soklen under strøerne. Herefter lagde vi et perforeret rør ned og førte det ud gennem soklen, så det fungerede som et naturlig sug. Da vi så målte koncentrationen igen senere, var niveauet faldet til 110, fortæller Erik Mathiesen, der nu ved, at radon hverken skader ham eller hans familie, når de kommer på besøg.

Fakta om radon: Her er ekspertens råd

– Koncentrationen af radon i luften måles i den såkaldte becquerel-skala. I Danmark ligger den anbefalede maksværdi på 100 becquerel per kubikmeter. Ligger koncentrationen over det, kan det være sundhedsfarligt.

– Forskellige løsninger kan være at få ventileret kældre eller krybekældre, eller at forstærke membranen ind i forhold til jorden. Prisen for de forskellige løsninger kan variere meget, og man skal også påregne en udgift til at få målt koncentrationen i huset.

– Det er særligt ældre huse, villaer eller rækkehuse, der er i risikozonen for at have en før høj radon-koncentration i huset. Bor du i etageejendom på første eller anden sal, er risikoen nærmest usynlig.

– De højeste koncentrationer af radon findes i områder, hvor der er moræneler, der er kommet med granit fra Sverige i de forskellige istider.

Kilde: Torben Sigssgaard, professor ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet

/ritzau/FOKUS