Massevis af tyvekoster: Armbånd vækker opsigt

Et helt særligt armbånd håber politiet kan være nøglen til at få opklaret en sag om tyvekoster.

Udgivet Opdateret

En spiseske, der er forvandlet til et smykke er en genstand, der lige nu giver politiet et hovedbrud. Smykket er nemlig blevet fundet af politiet på en mark i Vejen den 25. december – og man formoder, at dette er en del af en større samling af tyvekoster.

Artiklen fortsætter under videoen.

I skeen er der indgraveret ‘M & N.A. 27/4 1924″. Men politiet fandt også flere andre ting i form af et brunt smykkeskrin og en brun lædertaske af mærket ‘Granite’.

I lædertasken fandt politiet halskæder, øreringe, brocher, armbånd og meget mere.Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Smykkerne blev fundet på en mark i Lintrup i Vejen Kommune. Og det er politiets mistanke, at genstandene stammer fra et eller flere indbrud i løbet af julen.

Men politiet afviser altså ikke, at genstandene kan være stjålet på et andet tidspunkt eller fra andre politikredse.

Borgere kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 114, hvis de ved noget i sagen eller kan genkende smykkerne.

I galleriet øverst kan du se en række af de ting, som politiet har fundet.

Powered by Labrador CMS