Mazda kalder knap to millioner biler tilbage på grund af fejl

1,8 millioner biler solgt uden for Japan er udsat for rust på grund af lakfejl, meddeler Mazda.

1,8 millioner biler solgt uden for Japan tilbagekaldes på grund af lakfejl, oplyser japanske Mazda. Foto: Carlo Allegri/Reuters
Udgivet Opdateret

Mazda tilbagekalder 2,2 millioner biler på grund af en lakeringsfejl, der kan medføre rust. Seks modeller fra den japanske virksomhed er omfattet.

1,8 millioner af bilerne er solgt uden for Japan, oplyser en talskvinde fra Mazda. 400.000 er solgt i bilproducentens hjemland.

Blandt de modeller, der er omfattet af tilbagekaldelsen, er de populære CX-3 og CX-5. Det fremgår ikke, om biler solgt i Danmark også tilbagekaldes.

Fejlen er ufarlig, hvad angår sikkerhed. Ifølge Mazda handler det om fejlagtig påføring af maling på bagklappen.

Mazda tilbagekalder også 117.000 andre biler, dog kun i Japan, på grund af fejl i en dieselmotor.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS