Danske studerende skal ikke længere kunne få SU, hvis de studerer i Rusland eller Hviderusland.
Det har et flertal i Folketinget vedtaget.
De nye regler sker som følge af Ruslands angreb på Ukraine, lyder det i lovforslaget.
Annonse
Kun løsgængeren Marie Krarup stemte mod forslaget.
Uenig i afstemning
- Jeg fordømmer naturligvis Ruslands invasion af Ukraine. Den er uretfærdig og forbryderisk.
Annonse
- Men nogle gange er det en god idé også at afdække bevæggrundene til det uretfærdige og forbryderiske, sagde hun på talerstolen kort før afstemningen.
Ifølge hende skulle forslaget slet ikke kunne stemmes igennem i et "oplyst europæisk parlament".
Kaldt Cancel-kultur
Forslaget udbreder nemlig "cancel-kultur" til landets uddannelsesinstitutioner og gør det til en del af dansk udenrigspolitik, sagde Krarup.
Cancel-kultur bruges som regel i forbindelse med, at et samfund udelukker eller visse grupper eller synspunkter, fordi man ikke er enig.
Flere andre folketingsmedlemmer reagerede mod Krarups udtalelser. Blandt andet De Konservatives Rasmus Jarlov.
Det er pingligt
- Jeg er nødt til at bemærke, at jeg synes det er pinligt, at der er et medlem af Folketinget, der igen og igen har travlt med at lægge skylden for krigen konflikten med Rusland på Vestens og Danmarks side, sagde han.
Marie Krarup sagde efterfølgende, at Ramus Jarlovs personlige udskamning af hende, "ikke hører til nogen steder".
Har ytringsfrihed
- Vi har ytringsfrihed i Danmark. Som medlem af Folketinget kan jeg godt gå på talerstolen og sige, hvad jeg mener.
Også selv om de fleste vil stemme for det her, sagde hun og henviste til vigtigheden i at udtale sin holdning, selv om Folketinget var ramt af en "lemmingeffekt".
Loven er midlertidigt og har en såkaldt solnedgangsklausul. Det betyder, at den automatisk bliver ophævet den 1. januar 2024.
Loven træder i kraft næste torsdag.
Løsgængeren Marie Krarup stemte som den eneste mod forslaget. Hun mener, det udbreder cancel-kultur i danske uddannelsesinstitutioner og dansk udenrigspolitik. (Arkivfoto).Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
STATENS UDDANNELSESSTØTTE
I starten af 1950'erne blev Ungdommens Uddannelsesfond oprettet som en økonomisk hjælp fra staten til unge under uddannelse. Den blev finansieret af den dengang ret nye institution Dansk Tipstjeneste (i dag Danske Spil).
I 1970 blev uddannelsesfonden afløst af indførelsen af SU. Hensigten var at give de unge bedre muligheder for at tage en videregående uddannelse. Uddannelsesstøtten skulle søge at kompensere for den sociale ulighed, således at ”ingen dygtige elever skulle fravælge at studere på grund af manglende økonomiske muligheder”.[1] Den gang skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine forældrenes indtægt. Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksimalt 8.050 kr. om året og var fordelt, så halvdelen var stipendium og halvdelen lån. De studerende kunne supplere med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kr. om året.
Siden er SU-systemet blevet ændret adskillige gange. Senest vedtog et bredt folketingsflertal bestående af de daværende regeringspartier Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i juni 2013 en SU-reform, der forhøjede kravene til modtagernes studieaktivitet og dermed gav en besparelse på ca. 2 mia. kr. årligt.
I februar 2019 nedsatte den danske regering et panel af forskere, der skal vurdere SU’ens betydning for blandt andet samfundsøkonomien og den sociale mobilitet. Udvalget fik professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen som formand. Udvalget skal analysere betydningen af forskellige mulige ændringer i SU-systemet.[3] Det er bl.a. nedsat som følge af, at fagøkonomer i en årrække har sat spørgsmålstegn ved, om det er velbegrundet at give kandidatstuderende på universiteterne SU-stipendier, eller om man kunne erstatte stipendierne med SU-lån i stedet. De økonomiske vismænd har således beregnet, at SU-stipendier til personer med en lang videregående uddannelse faktisk giver anledning til "en markant mere ulige fordeling af livsindkomsterne". Fremtiden for SU-ekspertudvalget har dog under den følgende socialdemokratiske regering været usikker.
