Mette F.: -Sænk forventningerne

Der er behov for reformer, for selv om det går økonomisk godt, mangler der stadig penge til sundhed og forsvar

Udgivet Opdateret

Velfærdssamfundet kører mange steder på pumperne, og derfor er der behov for reformer ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).

Regeringen har indkaldt til pressemøde fredag ved middagstid efter et seminar, hvor der torsdag og fredag er blevet talt om, hvordan behovet for reformer kan blive forklaret bedre.

- Vi kan godt humpe videre, men med den der følelse af, at velfærdssamfundet kører på pumperne mange steder. Der må jeg som socialdemokrat sige, at det er bare ikke godt nok.

Bededags-ballade

- Opgaven var ikke bare lige at klare den. Det var ikke målet, siger Mette Frederiksen til Weekendavisen.

Ifølge centrale regeringskilder har regeringen erkendt, at den foreløbig har tabt diskussionen om, hvorvidt der er behov for økonomiske reformer. Det skriver Børsen fredag.

Den brede regering over midten er blevet nedsat netop med henblik på at reformere samfundet. Men eksempelvis afskaffelsen af store bededag som helligdag har vakt stor kritik i fagbevægelsen og resten af Folketinget.

Ifølge statsministeren går det godt i Danmark rent økonomisk.

Behov for milliarder

Men alligevel er der behov for milliarder af kroner til eksempelvis sundhed, klima, forsvar og psykiatri.

Derfor er der et behov for at få flere penge i statskassen gennem reformer, som skal give et varigt løft.

- Vi har nærmest fuld beskæftigelse og meget lav ledighed, selv langtidsledigheden er knækket. Vores eksportindustri har en god sammensætning, som betyder, at det går godt selv i krisetid.

- Derfor står brikkerne rigtigt på pladen, men selv i den situation kan vi ikke levere psykiatri, der passer ordentligt på vores børn og unge. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Regnestykket går ikke op

- Enten er det et markant ringere velfærdssamfund, eller også er det andre prioriteringer, der skal laves. Men det fordrer også, at vi hver især kommer til at skulle gøre en større indsats, siger Mette Frederiksen til Weekendavisen.

Hun mener, at regeringen har pligt til at sige, at regnestykket ikke går op i fremtiden. Der er behov for "hårde prioriteringer" og en erkendelse af, at velfærdssamfundet fordrer, at borgerne går på arbejde.

Hun kommer med en erkendelse af, at også hendes eget parti har afvist gode idéer for samfundet, fordi andre har fået den. Dermed har hun blokeret for "rigtige beslutninger" på grund af taktik.

Vil lave reformer

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil gerne bryde "den forbandelse" og har derfor dannet en bred regering, lyder det.

Derfor kan regeringen lave reformer, som partierne tidligere ikke har villet gennemføre af "mere taktiske grunde", hvilket har "skygget for de rigtige beslutninger".

Hun uddyber, at hun godt kan forstå, hvis nogen tænker, at det er "barnligt", men det er noget, alle partier har gjort sig skyldig i, og det vil regeringen gøre op med.

- Enten er det et markant ringere velfærdssamfund, eller også er det andre prioriteringer, der skal laves, siger Mette Frederiksen til Weekendavisen.
- Enten er det et markant ringere velfærdssamfund, eller også er det andre prioriteringer, der skal laves, siger Mette Frederiksen til Weekendavisen.

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen, som er født den 19. november 1977 i Aalborg, er datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. 

Hun har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.

Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.

Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.

Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: Ft.dk

Powered by Labrador CMS