Millioner af passwords stjålet: Se om dit er

Sikkerhedseksperten Troy Hunt er faldet over noget bemærkelsesværdigt og bekymrende på nettet.

Selv sikkerhedseksperten er hacket – KLIK OG FÅ GODE RÅD TIL, HVAD DU SKAL VÆLGE, NÅR DU SKIFTER PASSWORD. (Foto: Scanpix)
Selv sikkerhedseksperten er hacket – KLIK OG FÅ GODE RÅD TIL, HVAD DU SKAL VÆLGE, NÅR DU SKIFTER PASSWORD. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

Næsten 22 millioner passwords og mere end 700 millioner email-adresser har ligget og flydt på nettet.

Det fortæller sikkerhedseksperten Troy Hunt, der selv er faldet over det gigantiske læk, der angiveligt stammer fra flere tusinde forskellige hacks. Det skriver ZDNet.

Trods sin status som sikkerhedsekspert kunne Troy Hunt konstatere, at også han var ramt i det gigantiske læk:

– Det, der var på mig, er desværre korrekt information. Det er den rigtige email-adresse og et password, jeg brugte for mange år siden, siger han.

– Det betyder kort sagt, at hvis du er en del af det her læk, så er der mindst et password, du tidligere har brugt, der ligger og flyder, så andre kan se det.

Det kan du selv gøre

På hjemmesiden haveibeenpwned.com kan du selv tjekke, om din email-adresse har været en del af dette – eller et tidligere – læk.

Det er Troy Hunt selv, der står bag den hjemmeside. Han har opdateret siden med de mange nye e-mails og passwords, så alle kan tjekke om de er blevet en del af det nye læk.

 

Powered by Labrador CMS