Mobilepay dropper populære telefoner

Den nye opdatering af Mobilepay gør, at en række telefoner og Apple Watch ikke længere understøttes.

Udgivet Opdateret

Mange danskeres liv er unægteligt gjort lettere, efter Mobilepay har overtaget en stor del af vores betalinger til hinanden og butikker.

Men for en række personer kan det nu være slut – for med Mobilepays nyeste opdatering forsvinder en lang række smartphones – og Apple Watch – fra listen over understøttede enheder.

Det skriver Computerworld. Der er tale om, at styresystemerne Android 4.4 til Android 4.4.4 og iOS 9 ikke længere vil være understøttet.

Hvilke telefoner, der konkret er tale om, kan du se i galleriet over artiklen.

Ærgrer udvikleren

En af Mobilepays egne udviklere – Peter Gregersen, der er Lead UX designer – ærgrer sig på Twitter over, at der nu lukkes for adgangen for nogle:

Han forklarer dog efterfølgende, at det ikke er Android 5.0, men Android 4.4 til Android 4.4.4., der er tale om.

Den nye opdatering kommer til at ramme både ejere af Iphones og populære Samsung-modeller.

Powered by Labrador CMS