Nej, gavepapir skal ikke i papircontaineren

Gavepapir er en stor miljøbelastning, for det kan ikke genbruges - sådan skal du sortere dit juleaffald.

Udgivet Opdateret

Det kommer åbenbart stadig som en overraskelse for nogle, men gavepapir er trods det ellers tydelige navn ikke reelt papir, der kan genbruges. Det skal derfor ikke i papircontaineren.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Sådan advarer kommunale affaldsordninger og skraldemænd år efter år, men er stadig nødvendigt. December er i forvejen en måned fyldt med mere affald end andre, så her finder du en vejledning til at sortere jule-affaldet.

Almindeligt gavepapir indeholder plastik, hvorfor det altså ikke an genbruges, som papir og pap i den dertilindrettede container ellers bliver. Det volder renovationsfirmaerne store problemer.

Hvis der ryger gavepapir med i genbrugsmassen, så er der en risiko for, at hele “sendingen” må smides væk, fordi aluminium, glitter og plastik ikke dur i den blanding, der blandt andet bliver til nyt papir og æggebakker. Sådan sagde affaldschef hos Silkeborg Forsyning, Karsten Søndergaard, til TVMidtvest i 2018.

– Man tror det ikke, når man ser det flotte gavepapir, men gavepapir er faktisk endestationen for papir. Gavepapir er lavet af de dårligste papirfibre, fabrikkerne kan opdrive, siger Michael Høj-Larsen, direktør for Kerteminde Forsyning for eksempel i en pressemeddelelse.

Samme melding kommer også fra Assens, og den kan reelt gentages i langt de fleste tilfælde. Der er dog enkelte danske kommuner, der for gavepapir har andre regler, så hvis du vil være helt sikker, skal du tjekke kommunens hjemmeside eller spørge på den lokale genbrugsstation.

I galleriet over artiklen kan du se, hvordan du skal sortere flere typer jule-affald.

Powered by Labrador CMS