Nem guide: Sådan bliver du millionær

Vil du gerne vide, hvordan du kan blive millionær? For hvem kunne ikke tænke sig en million kroner, når de bliver 60 år?

Det er der nok ikke mange, der siger nej til. Men hvad koster det dig at nå det beløb, alt efter hvornår i livet du begynder din investeringsopsparing? Det kan du få overblikket over her.

Guiden til at blive millionær

Hvis du er tidligt ude og allerede som 20-årig begynder at lægge penge til side, så kan du nøjes med 675 kroner om måned, indtil du er 60 år.

• Se her: Sådan sparer du penge her og nu
• Så meget betaler du for dit kreditkort i din bank

Hvis du begynder som 30-årig, så kræver det 1226 kroner om måneden, og 2464 kroner om måneden hvis du er 40 år.

Det viser en beregning fra investeringsfonden June, som Danske Bank står bag, der har taget udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt afkast på fem procent.

– Mange opdager jo desværre det her for sent, siger direktør i Aktionærforeningen Leonhardt Pihl og fortsætter:

– Det er meget, meget stærke kræfter specielt set over længere perioder. Der er ingen tvivl om, at kommer du tidligt i gang, så får du mere end retur på afkastkontoen, siger Leonhardt Pihl.

Venter du med at investere, til du er 50 år, så skal man af med hele 6478 kroner om måneden for at du kan nå at blive millionær som 60-årig. Så jo tidligere du kommer i gang, jo mere får du foræret i renter og renters rente.

– Forrentningen af selv små månedlige indbetalinger kan blive til rigtig mange penge over lang tid. Der er en grund til, at renters rente bliver kaldt den mægtigste kraft i universet, siger Jakob Beck Thomsen. Thomsen er investeringsekspert og produktchef på June.

Langsigtede investeringer betaler sig

I Aktionærforeningen er man fortaler for langsigtede investering, og det her regneeksempel viser ifølge Leonhardt Pihl meget præcist, hvad der er på spil.

– Her vil jeg sige, at eksemplet med et årligt afkast på fem procent er forsigtigt sat. For hvis du er lidt mere risikovillig – og det er der jo mange unge mennesker, der godt kunne tillade sig at være, da de har en lang horisont foran sig – så kunne man supplere eksemplet med lidt højere afkast i den første del af investeringsperioden, siger Leonhardt Pihl.

Og hans anbefaling til de unge i 20’erne, som måske ikke lige tænker på at spare op i aktier, er, at også lidt har ret.

– Det er næsten vigtigere at komme tidligt i gang, end hvor mange penge, du putter ind. I den ende er det ikke 200 eller 400 kroner, der gør forskellen. Der er det fint bare at komme i gang med 200 om måneden, siger han.

Investeringfonde æder din gevinst

Og ifølge Aktionærforeningen kan man sagtens begynde sit opsparingseventyr hos en investeringsfond og så lidt senere i livet gå mere kræsent til værks og selv begynde at lave egne aktieinvesteringer, når man får mod på det. For investeringsfondene spiser jo en del af ens afkast.

• Hemmelighedsfuld mand vinder milliongevinst: Ikke engang hans børn får det at vide
• Skal du have penge tilbage i Skat? Sådan får du mest ud af dem

– De æder en del af det. Du kan hurtigt – med et ubehændigt valg – miste 2,5 procent af dit afkast, og så er det jo ikke så sjovt længere. Opsparingen vokser jo ikke særligt hurtigt, hvis de fem procent bliver reduceret til fire eller lavere, siger direktøren i Aktionærforeningen.

Derfor er det en god idé at undersøge de forskellige investeringsfondes omkostninger og årlige afkast, inden man vælger. Det kan man få et overblik over på investering.dk, som Investeringsfondsbranchen (IFB) står bag.

Vil du gerne stadig blive millionær? Så er det bare om at gå i gang.