Annonse
NemID-bøvl var problemet: Derfor hed Magnus ikke Magnus
Et forældrepar stod torsdag ved Retten i Viborg tiltalt for ikke at have registreret deres søns navn i tide.
Problemer med NemID førte til, at et forældrepar ikke registrerede deres søn inden for seks måneder.
Det har forældrene forklaret i Retten i Viborg torsdag, hvor de var tiltalt for brud på navneloven. Det fortæller anklager Gorm Lund.
– De forklarede, at faren har haft problemer med sit NemID, og derfor havde de ikke kunnet bruge selvbetjeningsløsningen til at registrere barnets navn, siger han.
Annonse
Ifølge navneloven skal et barns fornavn registreres i personregistret inden for seks måneder efter fødslen. Det kan ske gennem dåb eller registrering på borger.dk.
Bliver fristen ikke overholdt, kan Familieretshuset – det tidligere Statsforvaltningen – politianmelde forældrene.
Magnus
Annonse
Forældreparret fik registreret drengens navn, Magnus, i september i år, kort inden han fyldte to år. Det fik forældrene hjælp til på kirkekontoret.
– Så på den led er det bragt i orden. Men sagen drejer sig om, at det ikke er indberettet til kirkebogen og dermed til folkeregistret, hvad drengens navn er, siger anklageren.
Sagen er rejst som en bødesag. Der afsiges dom torsdag i næste uge, og det er ifølge Gorm Lund en smule atypisk, at der i en bødesag ikke kommer en afgørelse samme dag, som retsmødet har fundet sted.
Der har dog været ekstra aspekter at overveje i denne sag, mener anklageren.
– Den seneste dom, vi har om det her emne, er tilbage fra 1999. Så bare det om, hvorvidt der skal udmåles samme straf som for 20 år siden, hvis de findes skyldige, er noget, man kan tænke over.
– Når det er nogle regler, der bliver brugt så sjældent, er det ikke altid så ligetil, hvad resultatet af bevisvurderingen skal være, siger anklager Gorm Lund.
I sagen fra 1999 blev hver forælder tildelt en bøde på 400 kroner. Anklageren ønsker ikke at oplyse, hvilken straf han ønsker forældrene idømt.
Phph
Der er ikke mange af disse sager, der ender i retten. Det understreger Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet.
– Jeg kan kun huske et eksempel med en dreng, der skulle hedde Christopher med to gang “ph” – altså Christophpher.
– Moren nægtede at give ham et andet navn, men det kunne simpelthen ikke blive godkendt, at han skulle have to “ph”‘er i sit navn. Det strider i høj grad mod den danske retskrivning – men han endte vist med at få lov at hedde det, siger hun.
Familieretshuset oplyser, at de i 2018 politianmeldte 47 forældrepar for ikke at overholde tidsfristen. De gør dog ikke op, hvad årsagerne er, til at forældre ikke navngiver deres børn i tide.
Birgit Eggert peger på to mulige forklaringer:
– Enten kan forældrene have fundet et navn og glemt, at de seks måneder er gået – ellers er der måske konflikt mellem forældrene, hvor de ikke kan blive enige om et navn, siger hun.
Det er en lov
Men det undrer Birgit Eggert, at nogle forældre ikke får navnet registreret.
– Det er jo ikke jordens største forbrydelse. Men der står i navneloven, at man skal have et navn. Det er så grundlæggende for mennesker, at vi har et navn.
– Et navn er meget tæt knyttet til ens identitet, og hvis man ikke har et navn, så er det jo underligt, siger hun.
Et barn får automatisk morens efternavn, hvis der ikke er blevet registreret et efternavn efter de seks måneder – men vil altså være uden fornavn.
Mange tror, at børn tildeles et royalt fornavn, hvis forældrene ikke har registreret et fornavn til dem.
Men det er en skrøne, understreger Birgit Eggert. Dit barn kommer altså ikke til at hedde Frederik automatisk.
(Artiklen fortsætter under videoen)
– Det dukker meget tit op, at folk tror, man får et royalt navn, hvis man ikke navngiver sit barn inden for de seks måneder. Men mine kolleger og jeg har aldrig fundet én skriftlig regel, som siger, at man gør sådan, siger hun.
