Newsbreak LIVE: Danske corona-dødsfald stiger igen

Følg med i døgnets seneste og vigtigste historier

Yderligere seks danskere er døde med coronavirus. I alt er nu 543 døde. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

Følg med i dagens vigtigste historier. Du får det korte overblik i vores LIVE-opdatering her:

Kl. 14.13 – Yderligere seks er døde med corona – tre mere indlagt

Der er kommet seks nye coronadødsfald i Danmark sammenlignet med fredag. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Samlet er 543 døde med coronavirusset i Danmark.
Fredag var der for første gang i næsten to måneder ingen nye dødsfald i den daglige statistik.
Antallet af coronapatienter på intensivafdelingerne på de danske sygehuse er lørdag faldet til 28, hvilket er det laveste antal siden 18. marts. Det samlede antal patienter på sygehusene er steget med tre til 140. Belastningen på intensiv toppede 2. april, hvor der var 153 intensivpatienter på sygehusene.
*****

Kl. 14.00 – Corona: Her åbner strandene

I Grækenland har man i lige som restren af Europa også været plaget af coronavirus. Men nu er der lys forude i forhold til at få en normal hverdag. Her ses billede fra strand i hovedstaden Athen, hvor strandene lige som mi resten af landet genåbnes.

*****
Foto: Scanpix.
Foto: Scanpix.

Kl. 13.36 – Flere skud blev affyret ind ad vindue i Søborg

Flere personer var til stede i en lejlighed i Søborg, da der tidligt lørdag morgen blev affyret skud mod stedet, oplyser politiet. Forbrydelsen skete på Vadgårdsvej, som ligger nær Buddinge Station. Politiet fik opkaldet om skuddene omkring klokken 03.30.
– Vi efterforsker sagen og været i gang for at sikre spor, siger vagtchef Morten Steen fra Københavns Vestegns Politi.
Læs mere om sagen her: Vildt skyderi mod lejlighed: Så du noget?
*****

Kl. 12.54 – Donationerne vælter ind

Silkeborg Rovfugleshow er ligesom mange andre attraktioner i Østjylland presset på grund af corona-restriktioner. Og fordi stedet ikke er betegnet som en zoo er der ingen mulighed for hjælpepakker.
Men nu får ejerne, Flemming Sanggaard og konen Bennie, så hjælp fra en uventet kant.
Der er nemlig startet et initiativ, hvor gæster, venner af stedet og andre interesserede kan donere penge til Silkeborg Rovfugleshow. Det skriver TV2 Østjylland.
*****

Powered by Labrador CMS